Sidevisninger i alt

onsdag den 19. december 2012

Nemme valnøddebrud

De her boller bagte jeg til min formiddagsgæst i går - det gik ærligt talt lidt stærkt, så jeg fik kun taget det her ene billede. Men jeg lover, de havde en super krumme med fine lufthuller. Jeg lavede dem efter fri fantasi, men da de blev rigtigt lækre, skal du ikke snydes for at få del i opskriften.

De er så nemme - husk at starte aftenen før, da de er langtidshævede:-)


Valnøddebrud - ca. 15 stik.

5 dl lidt lunken vand
ca 15 gram gær
2 spsk ahornsirup
2 tsk havsalt
ca. 75 gram valnødder i halve
2 dl øko grahamsspeltmel fra Urtekram
ca. 3 dl øko hvedemel fra Meyer

Hæld kogende vand over valnødderne og lad dem stå 5 min i vandet. Så væk med vandet og lad dem dryppe godt af. Vend dem i en håndfuld mel. Opløs gæren i vandet. Tilsæt grahamsmelet og rør godt rundt. Tilsæt nu salt og sirup, samt valnødder og herefter hvedemel lidt ad gangen. Jeg må tilstå, jeg ikke målte hvedemelet. Men rør godt og tilsæt mel indtil dejen er blød og lidt klistret, men slet ikke flydende eller meget våd. Rør ca 5 min. Sæt dejen tildækket på køkkenbordet natten over og mindst 10 timer.

Om morgenen hælder du forsigtigt dejen ud på meldrysset bagepapir. Fold det 4-5 gange om sig selv. Lad hæve tildækket ca. 2 timer. Skær dejen i bidder af passende størrelse, læg på bagepapir og lad hæve 30 min her. Bages i forvarmet ovn ved 230 grader i ca. 15 min eller til de er brune og sprøde.

En rigtig vellykket bolle til te, ost osv. Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Uhm - jeg har længe ledt efter nogle perfekte valnøddebrud, måske disse skal igennem kontrollen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil være en stor ære, hvis de kan blive perfektioneret i dit køkken og foran dit kamera:-) Jeg venter gerne - valnødder i brød er altså ret godt!

      Slet
  2. Jeg har afprøvet opskriften i dag (og også bagt endnu et grydebrød) og har lige spist den første bolle.
    Mums, siger jeg bare!
    Det er ikke sidste gang jeg prøver dem.
    Jeg tror i hvert fald, at jeg brugte 4 dl hvedemel. Syntes at den var alt for tynd og lind med kun 3 dl.
    De bliver præsenteret i et indlæg senere i aften :-)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...