Juleferie er ikke spor opreklameret:-) Den lever fuldt ud op til sit gode ry. Hvor er det skønt bare at have det der eftertragtede TID og ingen krav eller forpligtelser. Bare nyde, hygge, udveksle masser af julehilsner. Og selv om vejret ikke rigtigt bygger op til julestemning, så har den indfundet sig i det lille hjem.
Her er lige fabrikeret et par rustikke julede marcipanbrød - simple med nougat i midten, marcipan med frysetørrede jordbær og overtrukket med hvid chokolade og flere jordbær:-)
De frysetørrede jordbær er de lækre økologiske, som jeg købte af den spanske dame på Samsø i sommer:-)
Den her store basse på 3400 gram er gået i sauna de næste mange timer på 140 grader.... så kan man glæde sig over duften hele eftermiddagen:-) Forventningens glæde skal man ikke kimse ad!
Jeg kommer løg, hvidløg, gulerødder, blegselleri, porrer, frisk timian og laurbær i bradepanden - det hjælper skyen helt op i himlen:-) Til sidst får saucen æblegastrik fra Samsø Landkøkken, som er helt uundværlig...
En tur i fryseren frembragte hjemmelavet kirsebærsauce - hvor er det hyggeligt at hente en bid af sommeren på Samsø op på den her tid. Og tænk sig - dagene blir allerede længere!
Hvor jeg dog elsker den her milde vinter, selv om det nok ikke er helt så smart med de menneskeskabte klimaændringer!
Jeg ønsker jer alle en skøn juleaften på hver jeres måde præcis som I foretrækker:-) De her to chokoladenisser er med garanti klar til at feste!
Print denne artikel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)