Åh, salig juleferie! Du har dælme været længe ventet:-) Hold nu op, jeg trænger til nogle sammenhængende fridage væk fra computeren (sådan næsten da) og med TID som vigtigste ingrediens. Jeg bryder med alle gamle juletraditioner og holder en særdeles stille jul på Samsø. Og jeg glæder mig. Og så skal der altså osse liv i den her blog igen!
De her ligger og venter på mig - nye bøger er bare noget af det bedste. Her er lidt af hvert:-) Lige fra Morten Sabroe's den nyeste om forholdet mellem mænd og kvinder (som optager mig ret meget for tiden), bogen om Fælledskaber af Tor Nørretranders og Søren Hermansen (ham, som har fået gjort Samsø selvforsynende med energi), et par lækre kogebøger og så en fornuftig sundhedsbog - ja, ja januar er også lige om hjørnet og ikke en januar uden slanketanker!
Siden sidst er min gamle hunkat ophøjet fra tam lejlighedskat til ægte muse-jæger!! Efter et år i hus, har hun fundet ud af, der er noget, der hedder mus:-) Forleden aften da jeg skulle skifte kattenes vand lå den her mus i vandskålen!! Stakkels lille babymus ....
Jeg har ikke endnu nået at gøre særligt meget ved min 1. sal - så nu skal jeg videre med noget indretning. Her er købt farveprøve (NEJ, det blir ikke den der mørke....) og fint tapet, og bordet har jeg fået af min søde nabo, så nu skal det males og gøres fint.
I skrivende stund koges der skøn øko rødkål med ribssirup fra Samsø Landkøkken, kirsebærsirup fra et glas Amarena-kirsebær, æblecider-eddike, muscovadosukker og sammen med kanel, kardemomme, stjerneanis, laurbær osv. Uhmmm - og risengrøden koger også lystigt. Selv om her skal være stille jul, så skal der selvfølgelig ikke mangle noget!
Jeg ønsker alle jer dejlige læsere nogle skønne juledage uanset om I skal have huset fyldt med mange gæster eller også skal være lidt mere afdæmpede. Må I nyde jeres dage og huske på at julen først og fremmest er hjerternes og børnenes fest:-) Print denne artikel
God jul!
SvarSletLyder skønt med TID - og fordybelse.
Lena
Tak Lena - ja, det blir skønt. Også rigtig dejlige juledage til dig
SletOgså en rigtig glædelig jul til dig, Tante Sød. Dejligt med livstegn fra dig :-)
SvarSletKære Elin - mange tak, ja det er alt for langt mellem skriblerierne. Håber at blive mere stabil igen! Glædelig jul til dig og dine
SletJa... God jul
SvarSletTusind tak for hilsen Pia
SletRigtig god jul 'ude på øen' - og tillykke med den nye titel til katten! Bare vent til den dag, at det er en rotte... :-D
SvarSletVores har kun taget en levende mus med indenfor én gang (så måtte jeg agere musejæger), men de har flere gange taget levende fugle med ind, og det... kan godt rode lidt... !
Hej kære du - thi hi, rotter kan jeg bare ikke se for mig! Basta! åhh, ja fugle er bare så hårdt ..... og så levende! Øv nej, nu er det dælme jul og vi lukker øjnene for den slags! Merry christmas Piske
SvarSlet