En af mine absolut yndlingsbloggere er Piskeriset - konstant ny inspiration, sjove benspænd og så er hun bestemt ikke bange for at prøve noget nyt. Hun laver endda sjov mad nogle gange:-) Og jeg tror forresten også hun er sød, selv om jeg ikke kender hende.
Så jeg har kigget meget over til hende, da jeg fik lyst til at prøve de her. Godt nok ærgeligt, jeg ikke har fundet dem noget før, for de er da bare virkeligt lækre. Fyldt med appelsinskal, marcipan og blød nougat! Topsyndigt - men hver en bid er det værd! Søde, sprøde og bløde på samme tid.
Min version af orangesnegle ca. 12 stk
25 gram øko gær
2 dl koldt øko letmælk
1½ spsk rapsolie
1 spsk øko rørsukker
½ tsk salt
1 lille tsk kardemomme
75 gram øko ølandshvede
250 gram øko hvedemel
Opløs gær i mælken, tilsæt olie og ølandshvede og ælt et par minutter på maskine. Tilsæt nu salt, sukker, kardemomme og hvedemel lidt ad gangen. Rør dejen ca 8-10 min til den er elastisk og blank og lige slipper skålen. Lad hæve til dobbelt størrelse - tager ca. 1½-2 timer.
Rul nu dejen ud og fordel fyldet, som laves sådan her
75 gram øko smør
75 gram rørsukker
75 gram marcipan
skal fra 2 øko appelsiner
ca. 50 gram blød nougat (jeg brugte en lys blød nougat, som jeg har købt på en tysk webshop)
Smeltet lys chokolade til pynt, evt revet appelsinskal eller tørrede jordbær som jeg brugte
½ sammenpisket æg
Riv evt ingredienserne til fyldet og pisk det hurtigt sammen - og fordel på dejen. Den rulles ru stramt på den lange led. Skæres herefter i tykke skiver, som presses lidt ud på bagepapir. Hæver ca. 15-30 min og pensles med ægget. Bages ved 225 gr i forvarmet ovn i ca 15-20 min til de er gyldne. Pynt som du lyster når de er lidt afkølede.
Her er malerhjælp i huset, og så kan man nok trængte til sådan et par stykker:-)
Jeg lover, du kommer ikke til at fortryde, at du sætter gang i sådan en omgang .... bon appetit!
Print denne artikel
*røøøødme*
SvarSletTusind tak for de søde ord! Jeg er så glad for, at de faldt i din smag :-)
Søde ord fuldt fortjent:-)
SletBåde marcipan OG nougat - en rigtig god grund til at prøve den opskrift :-)
SvarSletPræcis, det borger for lækkerhedsfaktoren!
Slet