Øv, altså - jeg har reddet mig et hold i nakken, men man faktisk godt blogge liggende ned!
Så her kommer en supersimpel og superdejlig grov salat, som passer til langt de fleste andre retter:-) Let bagte gulerødder, søde appelsiner, lidt bitter salat og knasende græskarkerner - ret god kombi faktisk.
Opskriften dumpede ind på mail fra Sæson for god smag
5-6 store gulerødder - hvis man har dem i flere farver, er det sikkert endnu finere
5-6 stængler frisk timian
3 gode øko appelsiner
½ bakke øko blandede salater - gerne noget ruccola
en håndfuld græskarkerner - evt tørristede
Lidt olie
Dressing:
saften fra 1 appelsin
½ dl god øko olie - jeg brugte raps
2 tsk dijonsennep
Friskkværnet peber og kryddersalt med brændenælde fra Samsø Kaffe
Bland gulerødder i grove stykker med lidt olie, frisk timian og godt kryddersalt i ca 15 min ved 200 grader. Skal være møre, men med masser af bid tilbage. Skræl appelsiner og skær i tynde skiver, bland de afkølede gulerødder med salaten og appelsiner og drys med kerner.
Dressingen piskes sammen og hældes over lige før servering.
Nyd både farverne, smagen og følelsen af sundhed:-) Velbekomme!
Print denne artikel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)