Sidevisninger i alt

mandag den 13. juni 2011

Hva' sku' man gøre uden gode venner?

Er der noget bedre end kærlige veninder? Som endda har været kloge nok til at vælge sig en mand, der også er hyggelig og interessant at tale med. Når de så oven i købet har en stor skøn have med kraftfulde grønne lindetræer, frisk luft og en stor tyk hankat, der hedder Arnold, der går rundt og ser ud til at nyde livet, og at alt er godt i dens verden, så forekommer livet så enkelt. Svar på alle ens spørgsmål ligger lige for. Man blir' smittet af stemningen, og ens eget hjerte blir' også lyst og lettet.

Det blæste en del i dag, men hvad gør det. Det blæser også  inden i mig i disse dage, så det passede fint. Det er harmoni og balance på sin helt egen måde. Tankerne er delt, og når man deler med andre, har man kun selv det halve tilbage. Se, det er smart. Det er et koncept, der holder. Alt er godt i min verden:-)


Jeg havde lige nået at bage mazarinkagen med hvid chokolade igen - denne gang tilsatte jeg også revet skal fra en stor økologisk appelsin. Det fungede bare:-) Og marinerede jordbær "on the side". Det fungede også bare:-)

Og så fik jeg serveret et lækkert glas med fersken-iste, hvidvin og lidt danskvand. Nammenam.... for slet ikke at tale om den friske skaldyrssalat og omelet med bacon, tomater og purløg. Det kan jeg desværre ikke selv ta' æren for, så de billeder må du selv forestille dig.


Vinden har lagt sig her hen mod aften, og den indre vind i mit hoved har gjort det samme lige nu. Det er dét, jeg siger - alt er godt i min verden! Print denne artikel

5 kommentarer:

  1. Gode venner kan gøre en stor forskel :-)
    Mazarin-kagen med hvid chokolade og jordbær ser rigtig god ud og er tilføjet bunken af opskrifter, der skal laves. Jeg vil måske komme skalen af en øko citron i, da det vil opveje den sødelige smag fra den hvide chokolade.

    Mademoiselle Black

    SvarSlet
  2. Skønne kloge veninder er værd at samle på :-) Det lyder som en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Hej Mademoiselle Black - velkommen her til min blog, og tusind tak for hilsen, det er dejligt at høre fra nye mennesker. Jeg er helt sikker på at citronskal også vil være et stort hit - jeg manglede selv lige sådan en, men puttede citronsaft senere på jordbærrene:-) Du har ret, kagen er temmelig SØD!

    Hej SushiStegen - præcis, jeg er dybt taknemmelig for mine veninder. HÅber du har haft en god pinse

    SvarSlet
  4. Sådan nogen størrelser skal man endelig samle på - de er guld værd :-)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...