Der er vist ikke mange, der ikke godt kan li' sådan en gang lasagne en gang imellem. Det hører vist til hverdags-livretterne for mange børn, og også en hel del voksne. Jeg ville gerne undgå at skulle ud at handle, så jeg måtte kigge i de skjulte reserver og se, hvad det kunne blive til. Det viste sig, at der stort set var alle tilgængelige ingredienser til den her klassiker i gemmerne, og da det er meget længe siden, den har været på menuen, så passede det jo fint.
Og den blev serveret helt traditionelt med en idé-forladt salat..... bare hjertesalat, suger snaps, agurk og gode tomater. Alle ting, der kom fra ugens kasse fra Aarstiderne.
Det ser da meget godt ud, ikk? Lasagnen blev helt som jeg kan lide den, blød og saftig og med masser af smag og godt med revet muskatnød i bechamelsaucen...
Grundlaget for al god mad er naturligvis kvalitet i råvarerne .... man kan ikke lave god mad ud af billigt industri-skod ....Her er fuldkornspastaplader, hakket kød fra fritgående dyr fra en gårdbutik, 2 glas af de lækreste hele flåede tomater, økologiske porrer, løg og hvidløg. Normalt foretrækker jeg at komme bladselleri og revet gulerod i min kødsovs, men det gemte grøntsagsskuffen ikke på i dag. Og et glas rødvin ville også ha' klædt smagen, men her var ingen sjatter:-)
Jeg vil spare dig for konkret opskrift og fremgangsmåde. Hvem kender ikke den? Og den bliver lavet med løs hånd. Kød svitses med grøntsager og tilsættes timian og oregano og simrer mindst ½ time med tomater osv. Og så en god bechamel på minimælk og godt med revet ost på toppen.
Der dufter i hele huset og fadet er boblende og gyldentbrunt ... nogle vil måske ha' det mørkere, men ikke jeg ...
Så er det bare at gå ombord i en tallerken comfort-food, hvis man skulle ha' brug for at blive trøstet ....og
ellers er det jo bare et simpelt måltid:-)
Jeg håber I alle må få en rigtig dejlig pinse - man kan stadig nå at danse i solen
Print denne artikel
Det får vi også tit - min mand rister og blender to røde peberfrugt, reven gulerødder og løg og blander i sammen med tomater og kød. Så aner ungerne ikke de fårgrøntsager(-;
SvarSletJeg burde havde vidst det ... jeg skulle IKKE gå ind og læse dette indlæg. Jeg er håbløst forelsket i lasagne og kan spise det dagligt. Og nu har jeg igen frygtelig lyst til sådan en portion.
SvarSletHvor ser det lækkert ud! Ikke noget under, at det er en klassiker i de fleste hjem.
Jeg vil godt gentage Hannes ord - oh my hvor jeg elsker lasagne! *savle*
SvarSletHej Superheltemor - tusind tak fordi du tar dig tid til at suse en tur ind på min blog også - dejligt at se nye ansigter:-) Uhm med ristede røde peberfrugter, det har jeg aldrig tænkt på, men det lyder perfekt faktisk. Det skal jeg huske at prøve.
SvarSletHej Hanne - uha, ja det må du altså undskylde. Smiler. Måske du har fået det i mellemtiden... ellers sender jeg dig en rest:-)
Hej Piskeriset - oh, savle savle - dejligt at kunne få andre til det - så ser I nemlig sjove ud:-O