Sidevisninger i alt

tirsdag den 14. juni 2011

Pige-Kage til ære for en 10 årig:-)

Forleden var jeg inviteret hos gode gamle venner, hvor vi ellers har en tradition om, at jeg medbringer en ny type cheesecake hver gang, fordi farmand eeeellllsssker cheesecake, og mor ikke lige er til at bikse sådan nogle sammen:-)

Men denne gang ville jeg gerne lave en lille fin sommerlagkage, og det skulle være i den 10 årige datters yndlingsfarver selvfølgelig. Og det var alt arbejdet værd - hun blev helt mundlam allerede i døren, da jeg stod med den, da de åbnede. Senere på aftenen da vi skulle ha' den, kunne hun næsten ikke holde ud, at vi skulle skære i den, men da vi så alligevel gjorde det, hoppede hun rundt og jublede "hvor ser den lækker ud", "hvor ser den lækker ud" ..... Glæden var ægte og så er det ekstra hyggeligt at overraske.

Den kom i al sin enkelthed til at sådan her ud ...


Det var en chokoladekage med et lag rabarbermousse og et lag chokolademousse, smurt op med ultimate chocolate frosting og pyntet med Wiltons fondant. Den var også populær hos de voksne, skulle jeg hilse og sige. Og endda fik jeg sms-hilsner dagen derpå efter resterne var indtaget i familien ...så er det nemt at få nogle billige point:-) Print denne artikel

7 kommentarer:

  1. Wow, den er altså også rigtig smuk. Jeg kan levende forestille mig hvor stor lykke den gjorde :-)

    SvarSlet
  2. Mmmmmm hvor lyder den lækker. Jeg kunne spise ren rabarber mousse lige på stedet !! En rigtig fin pige kage :-)

    SvarSlet
  3. Sikke dog en flot kage! Kan godt forstå den bragte lykke til fødselsdagen. Men hvor har du den fine pynt fra? og det fondant du taler om, er det noget man selv kan lave?

    SvarSlet
  4. Klart at pigen blev vildt glad for sin kage.. Den ser og lyder underskøn.

    SvarSlet
  5. Kære alle fire - åhh, tak for "roserne" - jeg labber dem i mig:-)

    Fondant kan man enten selv lave eller købe færdig hos fx Specialkøbmanden. Man laver det selv ved at smelte 20 stk. marshmellows i vandbad med 1 spsk olie og 2 spsk vand og ælte det sammen med flormelis indtil det ikke klistrer til fingrene mere. Og så har man nogle særlige pasta-farver som man indfarver det med i alle de forskellige kulører. Og ellers bruger den færdige hvide fondant, som man selv indfarver.
    Pynten laver man også af fondant, som er rullet ud og som man stikker ud med nogle særlige udstikkerere, som også kan købes hos Specialkøbmanden. Se evt deres hjemmeside, hvor de har et stort udvalg. Fondant og udstyr kan også købes på andre hjemmesider, og billigere i fx England og Holland.
    Det er supersjovt men er også en lidt dyr hobby og det tager mig ca. 4 timers arbejde at lave sådan en kage helt fra bunden:-) Så er du advaret "anonym".
    Mange hilsner Marianne

    SvarSlet
  6. Den er da også superskøn - en rigtig sommerkage :-)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...