Det nye liv som højbede-ejer er skønt. Og FARLIGT! Det eksploderer så meget i de kasser, at min veninde siger, hun tror, jeg har grønne fingre:-) God start, tænker jeg!
I kassen først til venstre kan jeg godt huske, vi såede to slags oven i hinanden. Den ene er dild, som man ikke kan få for meget af. Den anden var jeg usikker på, men besluttede at det måtte være ruccola. Så de sidste par uger har jeg næsten dagligt taget en portion af de store blade og spist som salat til min aftensmad! Forleden inviterer jeg så min have-kyndige veninde til middag, og spør om hun gider hente noget ruccola, mens jeg er ved grillen.
Hun sir' hun ikke kan finde ruccola - lettere hånligt peger jeg på den kæmpe mængde. Hvortil hun oplyser mig, at det er valmuer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! En fin slags valmuer, der forhåbentlig blomstrer senere på sommeren!! Tænk, jeg har ædt valmueblade i flere dage - og havde opfordret flere naboer til at komme og hente noget af al min ruccola!!! HÆ, det er ret morsomt, og jeg ku' vel ha' forgiftet hele nabolaget:-) Intet er heldigvis sket og jeg har heller ikke været høj af det, som man jo blir af valmuekapsler!
Her er det berømte ruccola - sammen med dild og et hold sommerblomster:-) Håber meget, der kommer blomster i det. Det blir så fint...
Mynten drikker jeg te på hver dag, og i dag vil jeg fryse noget og tørre noget..... korianderen er blevet kæmpestor også ....og persille er klar til brug, mens basilikum tar længere tid.
Det tar' om sig, det her - på min lille havebord er alt det her kommet op nu. Spidskål, broccoli, rødkål og rosenkål. Blir fantastisk om det kan blive til noget, der kan spises. Og så flere blomster. Lupiner i hvert fald....
Og der er indkøbt et par højbede mere - de skal sættes på plads og fyldes med jord i denne weekend forhåbentlig, og alle de små spirer plantes ud ..
Mine radiser er kæmpestore ... og meget kraftige i smagen. Selvforsyning er så meningsfyldt..
Og så slutter jeg lige med at vise en sød, sød buket fra min venindes have:-) Ønsker jer alle en dejlig weekend i det fri.
Print denne artikel
Mit blik fangende lige, at din fine sofa står klinet op ad væggen - det har hverken sofaen eller væggen godt af! Alle møbler skal ud fra væggen.
SvarSletElsebeth
Måske hos dig, men det behøver den ikke hos mig:-) men ellers tak for sikkert velment forslag
Slethahaha ... valmuer til aftensmad, den var god !!
SvarSletDa jeg var barn blev jeg sendt i haven for at hente purløg .. kan huske jeg ladte og ledte før jeg fandt det, men ak jeg kom bare ind med en stor tot lang græs, til stor morskab for mine forældre og bedsteforældre
Anita
Glæder mig, det ikke kun er mig! Jamen, siden du var barn er det jo forresten blevet moderne med shots af græs! Du var bare forud for din tid:-)
Slethaha .. tror nu der er mange der er faret lidt vild i naturens fauna !! det ligger måske lidt tungere med at sige det højt..
SletShots af græs .. urgh.. det lyder ikke lækkert
Anita
Sikke fine højbede-kasser :-) Hvor har du købt dem?
SvarSletJette
Ja, det er ikke nemt med alle de urter :-) Jeg har i nogle uger gået og været lidt irriteret over al den ukrudt i det ene af vores højbede - og da jeg så var i gang med at fjerne det, fortalte min mand mig, at det var rucola - han havde selv sået det:-). Og der smager super godt - meget bedre end det man køber...
SvarSletSår man vild rucola, får man en staude, der kommer igen hvert år - de bliver til fine buske.
SvarSlet