Jeg glæder mig så meget til at lave en lækker salat i aften - og årets første basilikumpesto! Så er sommeren og al dens sundhed for alvor skudt igang.
Her er fine små rødbeder, knasende sprøde gulerødder, bælgærter, mange tout ærter, salatløg, kartofler, en lille agurk, en pose basilikum og ikke mindst søde jordbær.
Jeg synes 100 kr er alt for billigt faktisk, men de søde folk vil ikke tage imod mere! Jeg har fået lov at bage en kage til dem istedet, så det vil jeg glæde mig til at bytte med:-)
Og som hos alle jer andre er her fuld gang i fremstilling af rabarber- og hyldeblomstsaft. Det blir man meget glad for en kold efterårsdag. Jeg har lavet både råsaft og kogt saft på rabarber i år.
Jeg kan varmt anbefale at fryse ned i de her firkantede plastflasker med et stort hul. De er nemme og pladsbesparende at lægge i fryseren og går snildt i opvaskemaskinen. Jeg har købt næsten 300 stk til fordeling til det halve af Samsø, så derfor har jeg handlet engros - man skal købe mindst 144 stk i en kasse, og det er måske lidt meget for de fleste:-) Men ellers kan du købe hos Mosteriet i Lille Skensved. De fleste plastflasker er nemlig runde, men de her er meget mere praktiske.
Rigtig god weekend til jer alle fra den lille grøntsags-ø:-) Print denne artikel
Det her er derimod så godt som gratis: Læg en fire-liters frysepose i en bageform, hæld saft i og luk med en klemme, så der ikke er luft i posen. Sørg for, at lukningen vender opad, når du sætter formen i fryseren og at den står lige. Næste dag er der mursten, som lige er til at stable. Det system har jeg brugt i 20 år. Jeg sætter "murstenen" ned i en skål eller klemmer den ud i skålen; så er saften lige til at hælde over i en flaske/kande.
SvarSletDu virker for "Stop spild af mad". Min løsning er "Stop spild af penge!"
Det gælder om bruge fantasien og at klare sig med det, man har.
Elsebeth
Hej Elsebeth - tak for rigtigt gode fif. Det lyder bestemt enkelt og smart. Dog er mine bageforme så forskellige størrelser, at jeg ville have svært ved at stable og udnytte pladsen i fryseren lige så godt. Men fint tip, især hvis man lige står og mangler en flaske, hvad der afholdt mig fra at lave ret meget saft sidste år. Håber du har det godt. Venligst Marianne
SletSikke billigt! Jeg ville elske at kunne hente sådan en kasse, men vi "nøjes" med kartofler, ærter og jordbær fra den lokale øko-gårdbutik og så suppleret med Trevors hjemmedyrkede sager fra Torvet. Elsker den her tid på året, det er sååå lækkert med alle de forskellige grøntsager..
SvarSletMin hyldeblomst-rabarbersaft står på køl lige nu og skal sigtes i morgen, så jeg kunne godt have brugt sådan et par flasker, men 144 kr. er lige i overkanten. Så fint at I alle sammen deler på Samsø!
Tak for hyggelig respons MissMuffin:-) At gå på torvet og købe grønt er også utroligt hyggeligt, og så kan man jo virkelig vælge og vrage:-) Ja, det er en fantastisk årstid på alle måder. Hyldeblomst og rabarber har jeg ikke prøvet at blande sammen, men det lyder skønt, og ret beset kan jeg vel gøre det bagefter med to slags saft. KH Marianne
SletJeg bruger som regel stanniolforme, så murstenen får samme format, så fylder de mindre - brug hvad du har, eller køb en pakke med 4-5 stanniolforme - de holder i mange år. Der er alligevel grænse for hvor mange, man kan have stående i fryseren på én gang.
SvarSletElsebeth
Det kunne man bestemt bruge også, det vil jeg huske hvis jeg løber tør for flasker.
Slet